Gæstebog
Skriv en hilsen her i gæstebogen ved at klikke på den blå knap. Du kan også indsætte et foto ved din hilsen.
Skrevet af Margit Hostrup, d. 29-08-2008
Kære Gitte og Jørgen.

Nu skal i have en hilsen her fra Nordjylland, mine tanker har været hos jer mange gange, og jeg har været på vej til at skrive mange mange gange ,nu skal det bare være.
Det væreste man som forældre kan opleve, er at miste et af sine børn,jeg har virkelig følt med jer, min datter Pernille boede i København i 10 år, cyklede hverdag fra Bisbebjerg kollege til centrum, hun har boet på Nørrebro og ude i Brønshøj, hun har tit fortalt mig hvor svært det kunne være at være cyklist, hun har haft mange grimme oplevelser, men også mange gode og sjove, hun har holdt for rødt lys sammen med Dronning Margrethe, Pernille på cykel, Dronningen selvfølgelig i krone bil, hvor de havde vinket til hinanden.

Jeg har læst jeres flotte hjemmeside, Birgit havde fået add. af Bodil. I har vel nok haft en dejlig Sanne, det gør en så varm om hjertet at læse de dejlige breve de mange veninder skriver.
Jeg syntes det er så flot Gitte, at du formår oven i din egen sorg at skrive til de unge mennesker der har stået jeres datter nær. Det har været dejligt at læse om alle de ture i har været på sammen ,og ikke mindst om loppemarkedet i Sverige. Jeg føler med dig i dine tanker og fortællinger, det har også givet tårer, jeg har selv to piger, Pernille har boet nogle år i Spanien, hvor Malene og jeg besøgte hende, vi havde mange gode oplevelser sammen der, jeg ville også tage afsted og mindes, det må være ligesom at være nærer.
Pernille bor nu i Skanderborg, Malene bor i Oksbøl nær Esbjerg, jeg var også til festival (ligesom Sannes Veninde Mette) sammen med mine to piger, det var en fantastisk oplevelse, det var første gang for mig og så i en alder af 55 år men sjovt var det.

Endnu engang tak for at du vil dele de dejlige oplevelser i har haft sammen med jeres Sanne, her på hjemmesiden
jeg håber alt godt for jer alle tre og at i sammen må komme godt igennem den lange sorg der er ved at miste.
de bedste hilsner til jer alle fra Margit.

Ps: havde i en god fødselsdag med Gunnar,har han det godt,og hvor bor han nu?


E-mail:
Skrevet af gitte, d. 15-08-2008
Idag er det tre måneder siden, du blev dræbt Sanna og jeg ville være taget ind på ulykkesstedet med en buket, men jeg kunne ikke, da jrg stod op i morges, så i stedet fik du en buket lyserøde roser oppe på graven. I forgårs var vi oppe og aftale med gartneren, hvordan graven skal være, så i næste uge bliver den anlagt

Den 22 april 2007 var vi inde at se Mama mia sammen som musical kan du huske det? det var et brag af en koncert hele Forum gyngede. I går var far og jeg nede at se filmatiseringen - det gav våde øjne - hvilket kom meget bag på os begge to - godt vi var de eneste på den række

På mandag er det farfars fødselsdag og alle børnebørnene skal mødes hos os og holde fødselsdag med ham, men der mangler jo en lille skat.


E-mail:
Skrevet af Tanja Kjellegaard Ottesen, d. 15-08-2008
Jeg bagte boller i sidste uge!! Store og grove og af en dej som man bare ligesom klatter ned på bagepapiret med en ske, fordi det er så uhyrligt irriterende at få dej op under neglene når man stikker hænderne ned i skålen for at ældte.. Sådan gjorde Sanna også tit.
En af de sidste gange jeg var sammen med hende, havde hun netop bagt sådan nogle boller. Vi hyggede os den eftermiddag, snakkede og gik en lang tur i solskinsvejret. Mine boller smagte af Sanna og gamle minder.
Om halvanden uge står jeg igen på Caminoen i Spanien og skal gå i de samme fodspor som Sanna og jeg gjorde sidste sommer - denne gang har jeg min kæreste ved min side, men Sanna er med hele vejen. Jeg glæder mig til at komme afsted men er også nervøs og trist ved tanken. I sidste ende har jeg besluttet at det her er noget som jeg bare må gøre, også for at jeg selv kan komme videre og få bearbejdet smerten indeni.
Heidi og jeg har også talt om at tage tilbage til Indien en måneds tid i januar eller februar 2009, for at opleve sydindien sammen og strandene i Goa, en drøm vi allerede havde sidst vi var i Indien, en som Sanna også skulle have været med til at udleve og som hun glædede sig meget til. Det er lidt underligt og trist at tænke på.

Jeg ved at en dag vil glæden ved at have kendt hende, være større end sorgen over at have mistet hende.


E-mail:
Hjemmeside: www.tanjaottesen.blogspot.com
Skrevet af Majbritt Svensson, d. 15-08-2008
Det er i dag tre måneder siden, at jeg blev ringet op af far, som fortalte, at du, Sanna var blevet kørt over af en lastbil. Han fortalte, at de havde sagt, det var alvorligt - og at lægerne mente, du ikke ville klare den.
Kort tid efter kunne jeg læse på nettet, at en ung kvindelig cykelist var blevet dræbt; kørt over af en lastbil ved Søborg Hovedgade.

Tre måneder; et kvart år er allerede gået siden den dag.
Tre måneder som har været præget af op- og nedture; tårer og gode minder.
Efterhånden fylder alle de gode minder heldigvis mere og mere.

Knus

fra

Kusinen - som kniber en tåre & tænker på dig.


E-mail:
Skrevet af mette ulrik, d. 13-08-2008
Hej Gitte og Jørgen.

jeg har lige været på skanderborg festival, og her var jeg til koncert med katie malua, vi stod helt oppe ved scenen, og det regnede frygeligt. men lige i det øjeblik hun gik på, begyndte solen at bage på os. det var meget fantastisk at opleve, og da hun sang sannas sang blev jeg meget rørt, og jeg følte virkelig sannas sjæl! det var en meget smuk følelse!
jeg har også fået et dejligt billede af jeres smukke datter, som signe gav mig. nu sidder hun og smiler til mig på min væg lige ved siden af min engel! og hver gang jeg ser på bordet og stolene tænker jeg på hende. og det er jeg glad for. håber i har det okay og er ved godt mod.
mange kærlige hilsner fra mette.
Skrevet af gitte, d. 07-08-2008
Lige en lille hilsen siden sidst umiddelbart kunne man tro hjemmesiden stod stille, men vi får en ugentlig rapport om, hvordan det går med hjemmesiden. d. 1/8 efter at have været åben ca. 10 uger, var der i alt 9432 besøg og meget går til vores personlige mail. Vi har de sidste par uger fået mail fra Jill i Canada, og fra Tanja og Pernille og haft besøg af Pernille, Joanna og Signe
og jeg har lige talt længe i telefon med Sofie. det betyder så uendelig meget, at have kontakt med alle jer unge for Jørgen og mig, men vi forventer det ikke af jer, det må aldrig være noget I føler I skal, men I er alle velkomne kh Gitte


E-mail:
Skrevet af Majbritt, d. 24-07-2008
I lørdags var vi på den årlige Familieudflugt. Denne gang gik turen til Nordsjælland med rundtur på Kronborg samt grill i Mia & Peters sommerhus i Espergærde.
Lasse skulle lave en spændende salat til os alle - og havde anrettet den i den salatskål, som du fik af Mia.
Jeg havde taget dit Partisaner-tørklæde med - og havde det bl.a. på, da vi var på Kronborg og se Holger Danske.

Da vi havde spist (og spist og spist), gik vi en tur ned til havnen og på hjemvejen blev Mia og jeg enige om, at vi ville gå langs stranden hjem. Her gik vi lige forbi Peter Schmeichel og hans kone, der sad i deres boblebad.. Lidt pinligt, synes vi: følte os sådan lidt paparazzi-agtige :-)
På mærkværdig vis lykkedes det Kyhn og Peter at gå lige forbi uden at opdage, hvem det var, der sad der i boblebadet :-)

Vi havde en hyggelig dag - men manglede dig, Sanna!

Jeg er sikker på, at du ville have hygget dig - og håber du kiggede med...
Jeg ved, at du var med i alles tanker!


E-mail:
Skrevet af , d. 24-07-2008
Dear Sanna,
I went for lunch with my Mom today, after hearing of your passing. As I remembered our walk together, our sharing of stories and hopes and dreams I realized how much you impacted my life, even though we only knew each other for a short time.
For this I am grateful and thank you.
Your positivity and easy smile and confidence were so reassuring.
God bless and Buen Camino
jill


To Sanna's family,
I am so very sorry for your loss. I know that Sanna shared her stories from Spain with you and I wanted to share with you that she was loved by all of us lucky enough to have our paths cross.
Peace be with you.

jill


E-mail:
Skrevet af Heidi Hansen, d. 09-07-2008
Kære Gitte, Jørgen og Mia
I lørdags var Henrik og jeg oppe og besøge Sannas gravsted. Det er rigtig pænt, og gravstenen er blevet rettet. Det var rart at stå der og kigge på stenen og tænke på Sanna sammen. Jeg tænker på hende hver dag og kommer i tanke om mange små episoder fra alle de mange år jeg har kendt hende. En sød lille historie er, at jeg altid har været glad for hunde, og i rigtig mange år hver gang I var på ferie, så sendte hun altid hundepostkort til mig. Senere blev hundene skiftet ud med andre motiver, men det viser bare hvor betænksom Sanna altid var, at hun altid tænkte på andre. Jeg savner hende utrolig meget.
Kærligst Heidi


E-mail:
Skrevet af Joanna Levinsen, d. 07-07-2008
Kære Gitte og Jørgen,

Det lyder som en dejlig tur, I netop har overstået. Smukke områder og selskab af venner samt en skøn datter. Midt i denne hårde og uretfærdige tid er jeg rigtig glad for at høre, at I gør så stor brug af hinanden. Selvom vejen ser lang og sort ud nu, er jeg sikker på, I nok skal komme om på den anden side og endelig mindes Sanna med smil og glæder. Lige nu er det vigtigt at give tårerne frit løb, for I har mistet en fantastisk person, og at hun aldrig vender tilbage synes umuligt at forstå. Til gengæld har I nogle skønne minder, og uanset hvad der sker, forsvinder de aldrig, aldrig! I har dejlige billeder af en datter, der smiler over hele ansigtet. En datter, der endelig havde fundet ud af, hvad hun ville, og som levede livet fuldt ud.

Det virker altid uforståeligt, når så unge mennesker dør, men netop dét at I har hinanden og alle de dejlige minder gør, at I nok skal komme om på den anden side. Det er jeg sikker på, og mens tårerne triller ned af kinderne, sidder Sanna foroven og tænker på jer. Hun er i jeres hjerter, og der vil hun altid være. Det kan ingen nogensinde tage fra Jer!

Grunden til jeg skriver er, at Sannas død ovenpå min mosters satte mange tanker i gang. Jeg cykler selv rundt i København hver dag og nyder det til fulde. Som Sanna vidste, kan man ikke være for opmærksom, men er ens medtrafikanter ikke det samme, opstår risikoen for, at det kan gå galt.
Det fandt jeg ud af forrige torsdag, men efter Jeres forfærdelige uheld havde jeg netop købt en cykelhjelm, og den reddede mig fra måske at have været den næste. Det er lidt svært at formulere det her, men forrige torsdag skulle jeg ud på en tur på to km. Jeg skulle blot have et klippekort, så var cykelhjelmen overhovedet nødvendig, når distancen var så lille? Jeg blev enig med mig selv om, at selvfølgelig var den det, for man kan aldrig vide, hvad der sker, og vigtigst af alt skaber den så essentiel en sikkerhed.
Kort før mit mål trådte en kvinde pludselig ud på cykelstien foran mig. Jeg nåede ikke at gøre andet end at tænke "Åh nej", fordi jeg indså, at jeg ikke kunne nå at stoppe og derfor ville ramme kvinden. Det næste, jeg husker er, at jeg vågner op liggende på cykelstien med en masse folk omkring mig. Cykelhjelmen er smadret, og på trods af en mindre hjernerystelse og en mørbanket krop er jeg okay. Jeg slap godt fra det! Tårerne kom med det samme, for havde jeg ikke haft cykelhjelmen, tør jeg slet ikke tænke på, hvordan det kunne være gået. Jeg havde netop snakket med min mor, og dagen før havde jeg set min far og med den største glæde meddelt, at jeg netop var gået på sommerferie med et 10-tal. Det var skønt, og jeg var lykkelig – endnu et år på studiet var overstået. Alt dette kunne have været slut nu, men det var det ikke; Jeres forfærdelige tab satte nogle nødvendige tanker i gang i mig, og jeg forstår ikke, hvorfor de dog ikke var kommet før. Til gengæld er jeg ubeskriveligt taknemmelig for, at uheldet fik så heldige konsekvenser, for I har lidt det størst mulige tab nogensinde. Det vil være for tidligt at gentage allerede.

Jeg håber, at beskeden om at man aldrig kan være for forsigtig trænger ud til folk. Man kan aldrig vide, hvad ens medtrafikanter vil gøre, og når man cykler rundt i en by som København, er der mange af dem. Man skal værne om det, man har, for en dag er det slut, og den dag skal man have nydt livet til fulde.
Det gjorde Sanna til sidste øjeblik, og det er det, I aldrig må glemme, heller ikke selvom sorgen synes at overdøve alt. Hun var en fantastisk person, og alle de oplevelser vi har med hende vil aldrig fortrænges; nej, Sanna er en, man husker – altid!

Pas godt på Jer selv og hinanden,
Rigtigt mange tanker,
Joanna


E-mail:
Skrevet af gitte, d. 07-07-2008
Ja, så er vi hjemme igen. Vi har været væk i 16 dage i Evian ved Genevesøen, Sanna skulle have været med. Ferie giver tid til eftertænksomhed og jeg har grædt mange tårer, så hvis I hører Genevesøen er gået over sine bredder, er det min skyld.Jeg har også haft tid til at mindes. Turen i bil derned var rædsom, for hver gang vi overhalede en lastbil måtte jeg lukke vinduet, se væk og holde mig for ørerne, jeg tænkte hele tiden på, at det var den sidste lyd hun hørte, og så på hjulene. Vi havde det dejligste vejr og den lækre svimmingpool, som Sanna havde glædet sig til at ligge ved, med en god bog, der bare ikke var litteraturpensum, åh hvor ville hun have nydt det.Vi var sammen med vores venner som vi har rejst og ferieret med i mange år, da vi havde jævnaldrende børn, der var så mange minder, der dukkede frem om aftenen over vinglasset
Vi var i Charmoniex, hvor Jørgen var på toppen af nabobjerget til Mont Blanc i 3845 m højde, detskulle han og Sanna have gjort sammen, nu stod han der alene. Jeg var på markeder og på udsalg og så hele tiden noget, hun ikke ville have kunnet leve uden og euroerne strakte særlug langt i år, der var ingen at forkæle .
Mia fløj heldigvis ned til os nogle dage, det var så dejligt, at have hende hos sig. På hjemvejen kørte vi over Alsace, besøgte det blå hus, kan du huske Signe, da vi var på ferie der, og du flyttede ind i stuen og sove for Sanna snorkede for højt, I dyrkede kondiløb i de stejle gader, og vi pløjede os igennem sangbøgerne om aftenen.
Vi købte champagne hos vincooperativet, håber vi en gang igen får lyst til at drikke den, og vi var hos kirsebærdamen ved vejen til Ribeauville, som vi ofte har besøgt.
Vi var også på vores iscafe i Alsfeld, hvor vi gennem mange år har holdt stopispause ud eller hjem, når det har passet med istid, og ja Sanna har været med os hele turen, det er vemodigt at hun aldrig skal se disse steder mere, steder der kunne blive en tradition for evt. børnebørn også, men sådan blev livet ikke.
Lige nu er opmuntrende historier meget velkomne knus Gitte


E-mail:
Skrevet af Jette, d. 16-06-2008
Kinesisk visdomsord:
Sorg er som en trekant, som drejer rundt i hjertet
med spidser som ridser.
Det gør ondt - forfærdeligt ondt
til trekantens spidser er slidt af,
og der er en kugle tilbage, som glider næsten uden smerte.

Kære Jørgen og Gitte
Jeg glæder mig til, at I (på sigt) sammen oplever kuglen med alle de gode minder, som en stor værdifuld skat i jeres hjerter, istedet for - som nu - i denne svære tid - trekantens virke. Mange knus fra Jette


E-mail:
Skrevet af gitte, d. 14-06-2008
Idag har vi tømt lejligheden i Vanløse for de sidste ting, jeg har siddet med hvert enkelt stykke tøj i hånden og husket, når vi købte det sammen, eller hun kom hjem og viste det. Noget kendte jeg ikke, og en del af det var endnu med prismærker. Selv om meget er blevet givet væk undervejs, var der 8 sorte skraldesække. Jeg har taget lidt fra, jeg vil gemme i en skuffe, sammen med nogle forskellige småting.
Vi fik at vide i aften af en nabo, at stenen VAR sat på, så vi plukkede lidt blomster i haven og kørte derned,så havde de skrevet forkert i navnet, der står Sanne - det skal de lave om
gitte


E-mail:
Skrevet af Majbritt Svensson, d. 12-06-2008
Kæreste Sanna, sidste tirsdag i toget på vej ind for at mødes med din mor og far i din lejlighed, sad jeg og læste i det nyeste ”Psykiatri Information”.
Temaet var begrebet Tid og i den forbindelse var der et - synes jeg - ganske tankevækkende interview med filosoffen Peter Kemp, som jeg her vil citere fra, da jeg tænker, at der måske er andre end jeg, som kan få gavn af det:

”Når unge mennesker dør, siger man (…) at det er uretfærdigt målt på, hvad de har fået lov til at nå. Men at måle livets værdifuldhed på længden alene, har jeg altid syntes var frygteligt naivt. Folk kan leve meget længe, uden at der overhovedet sker noget. (…) Omvendt kan unge mennesker dø efter et rigt og blomstrende liv med store oplevelser og intense ting…
Det er snarere uretfærdigt, når folk står midt i noget, de ikke får gjort færdigt”

Jeg har efterfølgende tænkt meget over hans ord - og kan nu glædes ved tanken om, at du så absolut formåede at tiltage dig muligheden for at leve et begivenhedsrigt liv med mange sjove, skøre og mindeværdige oplevelser.
Jeg tænker her blandt andet på dine mange år med Spotlight, efterskoleopholdet og gymnasietiden med alt hvad dertil hørte, dit ophold i Italien, vandreturen på Pilgrimsruten samt sidst men ikke mindst din tur til Indien.

Selvom jeg nu formår at fokusere på og glædes over alt det, som du fik lov til at nå - så sidder jeg alligevel stadigvæk tilbage med en følelse af, at det er ganske uforståeligt og dybt uretfærdigt, at du nu er væk….
Jeg er ked af alle de både små og store oplevelser, som du går glip af, Sanna; alle de ting som du ikke når og alle dine drømme og planer, som ikke bliver indfriet; at se ”Sex and the City” i biografen med Mia, at starte på læreruddannelsen på Zahles, at blive mor og stifte familie, alle de steder som du ikke får besøgt og alle de mennesker, som du ikke får mødt.
Jeg er ked af alle de timer, dage og år, som du har mistet - og som vi har mistet muligheden for at tilbringe sammen med dig.
Det synes uretfærdigt.

Du var et fantastisk menneske; smilende, glad, positiv og omsorgsfuld. Du havde mod på at leve og opleve livet - og det er sådan, at jeg altid vil huske dig.

Jeg håber, at du var klar over, hvilken betydning du havde for os alle?
At du vidste, hvor elsket du var - og stadig er?
Ellers håber jeg, at du læser med og kan glædes herover.

Jeg ved ikke, hvad jeg tror på; om der er et liv efter døden - eller det bare er slut?
Men jeg brug for at tro, at det ikke slutter her for dig - og jeg håber, at du har det godt, hvor du end er… Laura siger, at du nu er blevet til en stjerne oppe på himlen.
Måske de viser “Sex and the City” i himlen?

Farvel, Sanna… - du vil altid have en plads i mit hjerte.


E-mail:
Skrevet af gitte, d. 10-06-2008
Idag har vi sat Sanna's urne ned. Vi var ved kirkegårdskontoret kl. 9 Jørgen og jeg Mia og Peter. Jørgen bar Sanna's urne ud tik graven og sænkede hende ned. Hun fik Jasmin. bonderoser og fjerbusk med fra haven. De var smukke og duftede dejligt. Vi var oppe til aften og sætte nogle flotte buketter, og hullet var jo allerede dækket til. Det er svært at forstå, at min dejlige pige, nu kun er en bunke aske i en krukke


E-mail:

Nyeste kommentarer

11.11 | 20:21

❤️❤️❤️

15.05 | 05:24

❤️

15.05 | 16:51

❤️